“Jeg ser meditation som et meget effektivt redskab til strategisk kompetenceudvikling, og samtidig er der store fordele ved biprodukter som for eksempel nedsat stress og øget koncentrationsevne. Min påstand er, at alle – uanset branche og uddannelse – kan høste markante resultater ved at give medarbejderne meditation som værktøj. Jeg opfatter netop meditation som et værktøj, som godt nok ikke indgår i pensum på Handelshøjskolen, men ikke desto mindre er ligeså effektivt og med ligeså håndgribelige resultater.”
– Ole Hampenberg Andersen, redaktionschef på TV Øst
Meditation er den bedste investering i din virksomhed
Det lyder forjættende og der er sikkert også andre der har fortalt on den beste investering du kan gøre for din virksomhed.
Vi har for længst fundet ud af at det største aktiv en virksomhed har er de mennesker der er i virksomheden.
Derfor må det også være yders fornuftigt at hvis medarbejderne og ledelse har det godt og er i balance, vil give det bedste udbytte.
Kan du svare ja til bare 2 af disse spørgsmål omkring meditation.
- Vil det betyde noget for dig hvis dine medarbejdere ikke har stress?
- Vil det være en gevinst hvis der er mere arbejdsglæde i afdelingen?
- Betyder det noget om der er en god omgangs tone i virksomheden?
- Sætter du pris på dine medarbejdere får sovet godt om natten?
- Vil det gøre en forskel hvis den enkelte medarbejder har mere klarhed?
- Kan du se en fordel i, at selv i stressede situationer kan man holde fokus?
- Tror du at meditation i din virksomhed, kan skabe bedre livskvalitet?
- Vil det være en fordel hvis der er mindre syge fraværd i din virksomhed?
Hvis du kan svare ja til 2 eller flere af ovenstående spørgsmål. Så kan det blive det der gør hele forskellen. Og så vil du give mig ret i at det er en fantastisk investering, du har sat i gang.
Videnskaben støtter meditation
Moderne videnskab har lavet undersøgelser og hjerneforskning omkring det at komme i ro. Det er bevist at det giver mere glæde, mere overblik eller klarhed og mindre sygefravær, og mindre stress.
Det at hjernen får et tidspunkt på dagen hvor den bliver renset og kan slappe af er en nødvendighed. Hvis ikke vil kroppen selv sørge for at blive lagt ned..
10 minutters meditation om dagen er nok
Det er selvfølgelig noget der skal praktiseres regelmæssigt, men det behøver ikke at være flere timer om dagen. Det har vist sig at omkring 10 minutters meditation dagligt er fantastisk for krop og sind.
Virksomheder og meditation
På nogle virksomheder er der lavet et rum hvor medarbejdere kan gå hen for at mediterer og på andre virksomheder er det noget virksomheden ønsker at investerer i og så mediterer medarbejderen derhjemme.
Hvordan skal jeg mediterter?
Der er mange måder at mediterer på. Den måde jeg har bedst erfaring med til virksomheder, er en meditations teknik hvor man burger sit åndedræt til at komme I balance på. Det er en meget effektiv og kraftfuld teknik jeg vil lære jer. I starten kan det være lidt svært og skulle være sammen med sig selv I stilhed. Men med øvelse kommer man til at mestre det.
Guidede Meditationer
Jeg burger også Guidede Meditationer som en teknik som er et virkeligt godt værktøj til at kunne slippe for den indre dialog, som mange gange forstyrre os mange gange om dagen eller måske hele tiden.
Meditation er at komme tilbage til sig selv
Meditation er en praksis og en praksis laver man for at få noget ud af det. Denne meditations praksis er for at “koble fra” og få mere overskud og energi ind I systemet. Det er ikke for at opnå tavshed, det er for at bringe dit sind tilbage til dit fokuspunkt igen og igen.
Du vil opnå at kunne være 100 % tilstede I det du laver her og nu.
Hvem kan lære at mediterer
Alle kan lære at mediterer, men man skal måske have en forståelse for hvad meditation er. Jeg er sikker på du kan finde 10 minutter om dagen hvor du alligevel enten ser TV eller skændes med en anden.
Direktøren mediterer også
Selv garvede direktører har fået øjnene op for de markante fordele der er ved at mediterer. Mange topatleter mediterer fordi det giver bedre resultater.
Måske ser du også dig selv som en person der skal yde noget særligt på din arbejdsplads. Så er meditation vejen frem.
Som Mahatma Gandhi sagde til flere forretningsfolk der kom til ham.
“Der er mere I livet end at øge tempoet”.
ARTIKEL AF: Martin Ledstrup, journalist, Videnskab.dk
En af en af verdens førende hjerneforskere mener, at mindfulness forandrer vores hjerner. Det kan føre til en bedre verden, siger han til Videnskab.dk.
Meditation forandrer hjernens funktioner
Meditation er ideen om, at det enkelte menneske kan blive bedre til at koncentrere sig og håndtere vanskelige følelser ved at øve sig på at rette opmærksomheden imod, hvad der foregår her og nu – eksempelvis kropslige og mentale følelser, lyd og ikke mindst åndedrættet.
Meditation ser altså ud til at sætte gang i koncentrationsevnen og lægge en dæmper på de svære følelser for en masse forskellige mennesker.
Forandringerne i hjernen hos mediterende mennesker er ifølge Richard Davidson, mest funktionelle: det er ikke så meget hjernens fysiske struktur, der ændrer sig – det er måden, den fungerer på.
De funktionelle forandringer finder sted i de kredsløb, der styrer vores koncentration og følelser. En stor del af kredsløbene mødes i den forreste del hjernen – nærmere bestemt det præfrontale cortex, der også er kendt som pandelapperne.
Richard Davidsons forskning viser en markant styrkelse af aktiviteten i netop den del af hjernen hos mennesker, der kaster sig over meditation.
Videnskabens veje er lange
Ok, tænker den kritiske læser måske: er det ikke muligt, at sammenhængen mellem en koncentreret, følelsesmæssig sund hjerne og meditation går den anden vej? Det kan tænkes, at folk, som beslutter sig for meditere, netop er dem, der har en hjerne, som er disponeret for at koncentrere sig.
»Det er en legitim indvending,« siger Richard Davidson , da Videnskab.dk møder ham til en hurtig kop kaffe på Hotel Admiralen i København.
»Det et faktum, at vores hjerner forandrer sig. Alt, hvad vi gør, påvirker os: spisning, TV, motion, kaffedrikning og søvn forandrer vores hjerne.
Det er ikke bare en påstand – det understøttes af solide videnskabelige studier inden for hjerneforskning og neurovidenskab.«
»Spørgsmålet er altså ikke, om yoga og meditation påvirker vores hjerner – for det gør det ligesom alt muligt andet i vores omgivelser.
Det store spørgsmål er snarere, hvordan meditation og yoga forandrer vores hjerne, sammenlignet med andre aktiviteter.«
»Vores forskning tyder på, at vi gennem yoga og meditation selv kan tage mere ansvar for forandringerne i hjernen.
Vi kan selv være med til at påvirke vores hjerne i en positiv retning i stedet for at overlade den til kræfterne omkring os,« siger Richard Davidson.
Richard Davidson forholder sig dog stadig ydmygt til sin forskning: »Studiet af, hvordan mindfulness påvirker hjernen, er stadig på et tidligt stadie. For at opnå en mere fuldstændig forståelse, er vi nødt til at foretage studier, der undersøger på en større skala og over meget længere tid. Vi har mange års grundige studier foran os – sådan er videnskab.«
Richard Davidson er farvet
Richard Davidsons videnskabelige ambitioner kommer ikke ud af det blå. Han har selv mediteret og dyrket yoga hele sit liv. Han er en nær ven af buddhismens åndelige frontfigur, Dalai Lama, og har svært ved at komme i tanke om noget, der er vigtigere end meditation.
Fakta
Posttraumatisk stresssyndrom er en alvorligt helbredstruende angsttilstand, som kan opstå hos mennesker, der udsættes for voldsomme oplevelser.
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity Disorder. Det er en psykiatrisk lidelse, der blandt andet er kendetegnet ved et unormalt højt aktivitetsniveau og en manglende evne til at koncentrere sig.
En grundlæggende videnskabelig tommelfingerregel er imidlertid, at en akademiker skal være i stand til at forholde sig så objektivt som muligt til sin forskning. Er Richard Davidsons dybe personlige engagement i mindfulness på den måde ikke problem for hans videnskabelighed?
»Jeg er helt sikkert farvet,« indrømmer Richard Davidson. »Men på den anden side er vores studier jo gennemtjekket og offentliggjort i de mest respekterede videnskabelige tidsskrifter. For 50 år siden var det langt ude at dyrke fysisk motion, men nu er mental fitness i form af mindfulness også på vej ind – blandt andet i det amerikanske skolesystem og sundhedsvæsen.«
»Tænk på, hvor mange ulykkelige mennesker der er – ikke bare blandt fattige, men også blandt de mange velstående, som lider af depression og angst. Tænk på, hvor meget al denne her ulykkelighed koster i manglende produktivitet, koncentration hos skolebørn, sygefravær og sundhedsomkostninger. Listen er lang.«
Mindfulness kan hjælpe verden
Perspektiverne i mindfulness og yoga går ifølge Richard Davidson endnu videre:
»Ulykkelighed er roden til en stor del af de sociale problemer, som menneskeheden står over for. Vores forskning er direkte forbundet med dette her problem. Gennem simple og billige øvelser fra yoga og mindfulness kan vi være med til at levere en modgift,« siger Richard Davidson: »Hvad kan være vigtigere?«
ARTIKEL AF: Lonni Lynge, Lederne.dk (Magasinet Lederne nr. 4, april 2006)
Ledere på åndelig rejse
Meditation er ikke længere lig med langskæggede hippier og flippede kvinder i lotusstilling. Den alternative bølge er skyllet ind over den danske lederverden, og flere ledere har valgt at følge strømmen.
Forestil dig tyve danske erhvervsledere fra velkendte, store virksomheder, sidde i rundkreds i gang med en fællesmeditation. Der er ingen, der har sagt et pip de seneste fem minutter. Al fokus er rettet mod deres åndedræt, og blikket er sænket, så det rammer forkanten af deres stol. Urealistisk, tænker du måske, men ikke desto mindre har denne seance fundet sted. Nogle vil måske betegne det som en værre omgang hippiefis, men meditation er efterhånden ved at blive et populært begreb blandt danske ledere.
Mental motion giver overskud
– Meditation er et enkelt, let og forståeligt redskab, som de fleste kan få meget glæde af. En langt overvejende del synes at kunne bruge det i deres personlige liv, lige så meget som i det professionelle liv som leder, siger Bjørn Uldall, aktionsforsker hos Right Kjaer og Kjerulf, der siden 2003 har haft gang i forskningsprojektet Meningsfuld Ledelse i Praksis, med fokus på meditation og ledelse. Han peger på, at man ikke nødvendigvis bliver en bedre leder ved at begynde at meditere, men muligheden er der, hvis man arbejder på det. Efter hans mening er meditation et hjælperedskab til at udvikle den form for ledelse, man gerne vil praktisere:
– Der er ikke tale om en direkte sammenhæng mellem meditation og ledelse.
Du skal meditere, og så skal du finde ud af, hvordan du bliver en bedre leder. Og den bevidsthed og det overskud du får, kan du bruge til at udvikle dig som leder. Ligesom du får mere energi, som du kan bruge i din ledelse, hvis du begynder at motionere, vil det samme ske, når du dyrker mental motion, men du skal selv finde ud af, hvordan du bruger overskuddet. Jeg kan sagtens nævne en masse ting, man kan bruge meditation til, men forvent ikke at det automatisk dukker op, siger Bjørn Uldall og nævner blandt andet øget koncentration, evnen til at fastholde overblik, evnen til at tage konflikter på en mindre følelsesladet måde og evnen til at tænke langsigtet og strategisk som områder, hvor meditation kan hjælpe.
Effekt på krop og hjerne
Også på Rigshospitalet har den alternative praksis gjort sit indtog. Troels Wesenberg Kjær, overlæge på klinisk neurofysiologisk klinik, har siden 1999 forsket i meditationens påvirkninger på krop og hjerne. Han mener at kunne påvise, at meditation har en væsentlig virkning på kroppen:
– Der er klare målbare effekter. Vi har lavet forskellige undersøgelser med folk med forhøjet blodtryk, og deres forhøjede blodtryk falder, mens de mediterer, siger Troels Wesenberg Kjær. Af andre målbare effekter, som Troels Wesenberg Kjær har fundet, kan blandt andet nævnes ændring af hjerneaktiviteten, øget afslapning og øget koncentration. Kroppens iltforbrug og puls falder, og musklerne i kroppen slapper mere af.
Ifølge Troels Wesenberg Kjær behøver man ikke at meditere mere end et par minutter for at opnå en virkning:
– Der er øvelser, der kun tager få minutter, og alene det giver en effekt. Det er vigtigt, at man tager en break og får hjernen over i et andet spor, for så vil den være meget mere klar bagefter. Det er vigtig at understrege, at alle, også toplederen som er på og er succesfuld, har brug for at trække sig tilbage et kort øjeblik, fortæller Troels Wesenberg Kjær.
Kend dig selv som leder
For Bjørn Uldall er et par minutters meditation fint som et lille afbræk i en travl hverdag, men hvis man virkelig vil rokke ved sit lederskab, skal der mere til:
– Meditation er en oplagt stressafhjælpende metode, og man skal endelig bare tage fem minutter engang imellem. Men den meditation, jeg taler om, er en meget mere intensiv praksis, et redskab til en større udvikling af sit lederskab, siger Bjørn Uldall, der selv praktiserer tyve eller to gange tyve minutters disciplineret meditation om dagen.
Han fortsætter:
– Den meditation, jeg arbejder med, er meget mere konfronterende. Man skaber et mentalt tomrum, og så dukker der ubearbejdede følelser og tanker op. Det bliver relevant i ledelsessammenhæng, for du er nødt til at kende dig selv for at være en god leder.
Ledelse er ikke en teknisk disciplin. Det handler om at bruge sig selv og investere sig selv personligt. Og for at kunne gøre det ordentligt, skal du kende dig selv. Og det er her meditation kommer ind.
Kilde: Troels Wesenberg Kjær, overlæge på klinisk neurofysiologisk klinik på Rigshospitalet.
Meditationsøvelse til jobbet
- Find en behagelig stilling. Benene må ikke være over kors, og armene skal hænge slapt ned langs siden.
- Luk øjnene og munden. Træk vejret dybt indad gennem næsen og hold vejret, mens du tæller til fem.
- På fem puster du langsomt ud igen gennem munden. Hold derefter vejret, indtil du igen har talt til fem. På fem trækker du langsomt vejret indad igen og fortsætter på samme måde i to-tre minutter.
LEDERE OM MEDITATION
“Det er absolut vigtigt for enhver leder altid at være skarp og fokuseret. I sådan en verden skal der være harmoni mellem krop og sjæl. Den tilstand, man kan opnå i meditation, kan netop give dig den harmoni, der gør, at du kan være konstant fokuseret, have overblik og være på uden at brænde ud.”
– Martin Rahbek, adm. direktør Konica Minolta Business Solutions Denmark
“Jeg har mediteret i halvandet år. I dag kan jeg sige, at jeg aldrig er stresset, at jeg har fået øget overblik, og at min tålmodighed i den grad er øget. Udover privat har det stor betydning i mit lederskab, da det giver meget større rum for medarbejderne i forhold til deres personlige udvikling og udførelsen af deres arbejde.”
– Marlene Horsbøl Sylvester-Hvid,
adm. direktør Berlingske Bladsalg og Service