Taknemmelighed – Sjælens Åbne Hænder
Taknemmelighed er ikke kun noget, vi føler.
Det er noget, vi bliver.
Når hjertet åbner sig i taknemmelighed,
opløses muren mellem “mig” og livet.
Vi ser ikke længere på alt, vi mangler –
vi begynder at se, at vi altid har været omgivet af gaver.
Taknemmelighed gør ikke alt perfekt.
Men den gør alt helligt.
I taknemmelighed stopper kampen.
Sindet falder til ro.
Kroppen bliver blød.
Sjælen kan ånde frit.
Taknemmelighed siger ikke:
“Alt er, som jeg ønskede det.”
Den siger:
“Alt er, som det er – og jeg er her i kærlighed alligevel.”
Når vi vælger taknemmelighed,
så vælger vi at åbne os for kærlighed, tryghed og fred –
ikke som noget, der skal komme udefra,
men som noget, der allerede lever i os.
Taknemmelighed er det stærkeste værktøj på den spirituelle vej.
Ikke fordi det ændrer verden.
Men fordi det ændrer den måde, vi ser verden på.
Når vi takker, opløses egoet.
Når vi takker, smelter frygten.
Når vi takker, kan Gud træde ind –
ikke som idé, men som levende erfaring.
