Døren indad – hjem til dig selv
Vi mennesker har lært at række ud.
Vi banker på døre i verden – håber på svar, på lindring, på fred.
Men den dør vi længes efter at åbne, vender ikke ud mod verden.
Den vender indad.
Det er ikke en dør lavet af træ eller glas.
Det er en dør lavet af opmærksomhed.
En dør, der står i kanten mellem tanken og stilheden.
En dør, som kun kan åbnes, når du stopper op… og bliver stille.
Du har gået længe.
Længtes. Skuet ud. Søgt og håbet.
Men alt det, du virkelig søger – kærlighed, frihed, ro –
det bor bag døren der vender mod dit eget indre.
“Hver gang du vender dig væk fra tankerne og ind i stilheden,
hver gang du hviler i ‘I am’ uden at føje noget til det –
så åbner døren sig. Ikke udad, men indad.”
Du behøver ikke have alle svarene.
Du behøver ikke ændre på dig selv.
Du skal bare vende dig – indad – og være.
Som en blomst, der åbner sig mod solen.
Som et trygt barn, der falder trygt tilbage i sin mors favn.
Når du åbner døren indad, møder du ikke den dårlige tomhed, men derimod den gode tomhed.
Du møder dig selv – som det, du altid har været:
Ren væren. Stilhed. Kærlighed uden betingelser.
Og her, bag den stille dør,
er du ikke længere adskilt fra Gud.
Du er i Gud.
Du er Gud – i form af et hjerte, der endelig har vendt sig hjemad.
Så måske, hvis du har modet og villigheden, kan du vende døren, med karm og det hele så den åbner indad i stedet for udad.
Tom Stern
