“At kende sig selv
er noget de fleste
i vores samfund
kan sige at de gør.”
At kende sig selv er Personlig Udvikling
At kende sig selv er noget de fleste i vores samfund kan sige at de gør. Vi ved hvad vi hedder, vi ved præcist hvilke titler og uddannelser vi har taget og vi kender os selv som vi er blevet beskrevet og defineret af venner, familie og andre mennesker omkring os. Men når vi sidder alene og mærker efter, hvem er vi så?
Personlig udvikling starter den dag vi begynder at stille os selv dette spørgsmål, hvem er jeg?
Og de spørgsmål der måtte følge efter; Hvad vil jeg i livet? Hvordan kan jeg leve optimalt, hvordan kan jeg være glad og fyldt med livskraft? Hvad skal jeg gøre for at nå derhen? Nogle begynder på et langt studie for at finde sig selv, andre meditere eller søger ind i sig selv gennem samtale med andre. Fælles for dette er at vi skal gøre noget, vi handler og forsøger målrettet at nå ind til det, vi kalder indre ro. Det er de færreste der opnår indre ro, fordi vi opgiver på vejen. Men det kan lade sig gøre.
På vores uddannelse og under vores private sessioner arbejder vi, med at få folk til at kende sig selv ikke traditionelt set, men derimod at finde ind til den vi i virkeligheden er.
Dybt inde i os selv er der helt stille og derudfra strømmer en stor energi eller kraft hvor vi som mennesker har uanede potentialer og ressourcer.
Vores udgangspunkt er, at livet skal være fyldt med glæde, fri af bekymringer og negative tanker. I menneskets inderste gemmer der sig dette sted hvorfra alting sker, hvorfra glæde, livsmod, latter og stor ro og tilfredshed strømmer. Selv den person, hvis liv kan synes kaotisk og glædesløst kan finde dette sted. At finde derind opleves som en stor forandring og en total frigørelse af alt gammelt. Når sindet er stille skabes alting ud af denne stilhed.
Personlig udvikling er at bevæge sig ind til stilheden og den indre ro i et individuelt tempo.
Nogle kommer kun få gange, men de fleste må arbejde med sig selv over flere år. De fleste oplever gennem vores uddannelse eller gennem et forløb i personlig udvikling at roen breder sig mere og mere og at livet bliver lettere og lettere. Vi finder det vigtigt at udviklingen sker i den enkeltes tempo og ser at et solidt grundlag og kendskab til sig selv giver de bedste resultater. Det har taget os mange år at komme væk fra os selv, og de ydre påvirkninger vi lever under er massive, så derfor er det vigtigt at skrælle et lag af ad gangen – at den personlige udvikling sker i et roligt tempo.
Psyko- spirituel udvikling
Et særligt kendetegn hos mig er min evne, til at kombinere en grundig psykologisk indsigt med et dybt spirituelt fokus. Vores mål med alle kursister er at vejlede og træne hver enkelt til at leve “et guddommeligt liv på jorden” Det vil sige jeg tager udgangspunkt i det, der hos den enkelte er vigtigt i hverdagen og arbejder med dette på en måde, så det spirituelle eller guddommelige gradvist får mere og mere plads. Dette betyder selvfølgelig store forandringer i den enkeltes liv. Gradvist udfoldes en større personlig indsigt og gennemslagskraft. En dybere kontakt til egne recessourser som indre ro , livsglæde og styrke. Samt en overordnet mening med det levede liv som selvfølgelig sætter dybe spor. Jeg tager altid udgangspunkt i at disse kvaliteter flettes ind og leves i et helt almindeligt hverdagsliv med parforhold, familieliv, arbejdsliv osv. Så den enkelte trænes til at være til stede i nuet alt afhængig af hvilket liv man ønsker.
Langt de fleste, der starter på et forløb hos mig eller begynder på en uddannelse, starter med et ønske om forandring. Måske er der for meget smerte i hverdagen, måske for meget forvirring eller man ønsker en større selvindsigt og livskvalitet. Hos mig er der ingen regler – intet rigtigt eller forkert, men et udgangspunkt om ærlighed til at se sig selv og en villighed til at være så ærlig som mulig. Denne ærlighed om at ville kende sandheden og ville kende sig selv fødes ofte ud fra smerte, tvivl eller undren.