Det du fortæller dig selv… passer ikke.

Der findes en stemme i os alle.

Ikke den kærlige, stille stemme fra sjælen,

men den anden…

Den, der hvisker:

“Jeg kan ikke.”

“Jeg dur ikke.”

“Det går alligevel galt.”

Vi tror, det bare er tanker.

Men tanker gentaget længe nok… bliver overbevisninger.

Og overbevisninger gentaget længe nok… bliver din virkelighed.

Ikke fordi det er sandt — men fordi du holder det fast som sandt.

Og måske er det netop dét, der spærrer for din frihed.

⸻

Vi bilder os selv så meget ind…

Vi fortæller os selv:

• “Jeg kan ikke meditere.”

• “Jeg kan ikke tabe mig.”

• “Jeg er ikke god nok.”

• “Jeg fortjener ikke kærlighed.”

• “Jeg er bare sådan en, der har uro, angst, dårlig søvn.”

• “Jeg er ikke som de andre.”

• “Det er for sent for mig.”

Alt sammen sætninger som holder os fast i forgrunden –

i det kendte, i komfortzonen,

hvor intet ændrer sig – men hvor alt føles trygt og lukket.

⸻

Vores egne tanker bliver låsen til det bur vi selv sidder i.

Og måske – bare måske – er det ikke sandt.

Måske har du aldrig spurgt dig selv:

“Er det virkelig sandt det, jeg går og siger om mig selv?”

Måske har du aldrig været stille længe nok

til at høre den anden stemme.

Den blide. Den stille.

Den, der visker indefra:

“Du er fri.”

“Du kan noget andet.”

“Du er elsket.”

⸻

Vejen ud begynder i stilhed.

Hvis du virkelig ønsker at bevæge dig –

ikke bare i livet, men i bevidstheden –

så må du begynde at lytte. Ikke til støjen. Ikke til historien.

Men til det, der ligger bagved.

I stilheden kan du se løgnen i øjnene – og smelte den.

Ikke med kraft, men med nærvær.

For alt, hvad du har bildt dig selv ind,

kan opløses i lyset fra det du virkelig er.

Du er ikke dine tanker.

Du er ikke dine undskyldninger.

Du er ikke dine gamle historier.

Du er ikke stemmerne fra fortiden.

Du er den, der hører dem.

Du er den, der kan stoppe op.

Du er den, der kan begynde forfra — lige nu.

⸻

Så spørg dig selv i dag:

• Hvad fortæller jeg mig selv, som ikke er sandt?

• Hvilken frihed venter på den anden side af det?

• Hvad hvis jeg turde tro, at jeg er mere end det?

⸻

Min elskede…

Der er intet galt med dig.

Du har bare troet på noget, der aldrig var sandt.

Og nu…

er det tid til at vågne.

Tid til at vende hjem.

Tid til at lytte til den stemme, der altid har ventet.

Den hvisker blidt…

“Du er allerede fri.”