Taknemmelighed – en stille dør indad
Taknemmelighed er ikke bare en følelse.
Det er en port.
En nøgle, der åbner til det virkelige dig.
Til det sted i dig hvor alt falder til ro.
Hvor intet mangler.
Hvor du igen bliver ét med det, du kom fra.
Når du ejer taknemmelighed,
ikke som tanke,
men som en dyb levende strøm,
så forandres dit blik på livet.
Pludselig ser du ikke bare en blomst…
Du ser Skønheden.
Ikke bare en nattehimmel…
Men miraklet af at være i live.
Ikke bare et barns smil…
Men Guds latter gennem mennesket.
Taknemmelighed fører dig væk fra forgrunden.
Væk fra det du “bør” og “skal”.
Væk fra sammenligning, krav og støj.
Den vender dig om.
Indad.
Hjem.
Til baggrunden.
Til bevidstheden selv.
Til den dybeste fred.
Men taknemmelighed opstår sjældent i travlhed.
Den vokser i stilhed.
Den kræver øvelse.
Ikke anstrengelse,
men en vilje til at slippe det, der skygger:
– vrede
– fordømmelse
– selvkritik
– sammenligning
– kontrol
Disse hører alle til i forgrunden.
Og taknemmelighed kan ikke trives i forgrunden.
Den kalder på blidhed.
Den kalder på nærvær.
Og når du først mærker den,
når du virkelig ser livet…
…så er det, som om noget dybt i dig åbner sig.
Et sted du altid har kendt.
Et sted, hvor du ved:
Alt er givet mig.
Intet mangler.
Jeg er hjemme.
Så spørg dig selv…
Hvad har jeg at være taknemmelig for – lige nu?
Lad svaret komme stille.
Lad det lande i hjertet.
Bliv der.
Taknemmelighed er ikke noget, du tænker.
Det er noget, du ER.
Med taknemmelighed,
Tom Stern
